TRYKFILER

Efter af have behandlet flere end 200.000 trykordrer, kan vi konstatere, at over 90 % af fejlene opstår de samme steder! 

Følg vores to hovedregler og du er godt på vej. 

1. De fem designtips
Gennemgå de fem designtips angivet nedenfor mht. 
Bestillingfarverfiltypeopløsning og beskæring 

Bemærk sektionen med yderligere information om beskæring

2. Sæt dit dokument korrekt op 
Hav styr eksportindstillinger og brug af skabeloner


1. råd - Afgiv korrekt bestilling

Det er vigtigt, at du husker at oplyse alle bestillingsdetaljer, når du afgiver ordre.

Typiske bestillingsdetaljer er:
• Produkt (hvilken tryksag du ønsker)
• Oplag (hvor mange du skal bruge)
• Dit telefonnummer – gerne mobil 
• Forsendelsesadresse 
• Faktureringsadresse

Ved at afgive bestilling via hjemmesiden er du sikret at få afgivet de relevante informationer.

3. råd – Benyt korrekt filtype
Vi foretrækker filer i PDF-format

PDF
Generelt vil vi helst modtage PDF-filer. Husk at benytte vores eksport-indstilling eller eksporter som ”press-optimized” eller ”press ready”. 

Fonte

Vi foretrækker, hvis alle fonte er inkluderet i filen. Alternativt kan fontene outlines

Tif/jpeg 

Næsten alle grafiske programmer giver mulig-hed for at gemme i billedformaterne tif og jpg. Gem filen i maksimumkvalitet, i CMYK-farver og min. 300 dpi. Er der tekst på tryksagen, anbefaler vi min. 600 dpi for optimal skarphed.

Eps

Et populært vektorformat, der typisk giver bedre resultat end tif/jpg. Husk at konvertere alle fonte til kurver (vektoriseret/outlined). Fonte kan også være inkluderet i filen.

InDesign, Photoshop og Quark
Eksporter til PDF-format – se ovenfor. Alternativt eksporter til eps, og åbn eps-filen i Illustrator, konverter alle fonte til outlines, og gem som eps/PDF. 

Microsoft Office 
(Word, Excel, PowerPoint, Publisher) 
Udskriv til PDF-format (kræver Adobe Acrobat eller vores gratis PDF-writer – se downloadsektion). Alternativt brug ”Filservice” – se side 3”.

Husk, at Microsoft Office-formaterne ikke er beregnet til grafisk brug, og vi påtager os ikke ansvaret for farverne i den endelige tryksag.

Gratis PDF-writer
På vores download side, kan du downloade en gratis PDF-writer, så du selv kan lave PDF-filer.

5. råd – Husk plads til beskæring

Husk, at der altid skal være plads til beskæring, når du layouter din tryksag.

Ekstra 3 mm i layoutet
Vigtigst er det, at du husker at lægge 3 mm til på alle sider af tryksagen. Se skema nedenfor).

Endeligt format Arbejdsområde (dit layout)
A0 (841 x 1.189 mm) 847 x 1.195 mm
A1 (594 x 841 mm) 600 x 847 mm
A2 (420 x 594mm) 426 x 600 mm
A3 (297 x 420 mm) 303 x 426 mm
A4 (210 x 297 mm) 216 x 303 mm
A5 (148 x 210 mm) 154 x 216 mm
A6 (105 x 148 mm) 111 x 154 mm
A7 (74 x 105 mm) 80 x 111 mm
Visitkort (54 x 85 mm) 60 x 91 mm

De ekstra 3 mm skæres væk, men det er alligevel vigtigt, at hele arealet udnyttes korrekt.

Baggrund skal ”gå ud over kanten”
Husk, at baggrundsfarve og baggrundsbilleder skal gå helt ud i beskæringszonen, altså 3 mm ud over tryksagens endelige størrelse.

Man kan sige, at baggrunden i din fil ”går ud over kanten”, og du undgår, at der kommer hvid kant/ramme, når vi beskærer tryksagen.

Afstand til kant
Husk, at tekst og billeder skal placeres inden for sikkerhedszonen, for at undgå at de kommer for tæt på kanten (og dermed risikerer at blive beskåret).



Forklaring af beskæring

Beskæringszone
Baggrundsgrafik og baggrundsfarver skal gå helt ud til kanten, altså 3 mm ud over den endelige kant.

Endelig kant
Endelige format på tryksagen efter beskæring.

Sikkerhedszone
Tekst, billeder og logoer placeres i
sikkerhedszonen 3 mm fra den endelige kant.























Benyt skabelon
Undgå problemer med beskæring ved at benytte en af vores skabeloner.

Yderligere information
Se også vores sektion med yderligere information om beskræring.

2. råd – Anvend korrekte farver

Med undtagelse af enkelte tryksager med Pantone-farver trykker vi ALT med fire CMYK-farver. 

I de fleste grafiske programmer kan du vælge at arbejde i CMYK- (frem for RGB-farver).

Selvom en computerskærm kun kan vise RGB-farver, kommer du tættere på det færdigtrykte resultat, hvis du arbejder i CMYK-farver.

Du kan heller ikke regne med farvetrykket fra din egen printer, da den vil være profileret til RGB. 
Du kan dog bestille et colorproof – pris kr. 200,-

Sådan defineres farven sort
Skal du definere farven sort (til dækflade) med CMYK-farver, får du det bedste resultat ved at vælge: C=60 M=40 Y=40 K=100.
Sort tekst og streg-tegninger, skal dog defineres som C=0 M=0 Y=0 K=100 en.

Pantonefarver
Som nævnt trykkes enkelte af vores tryksager med Pantone, som er special-farver, der ikke kan skabes med CMYK-skalaen. Det drejer sig altid om offsettryksager, typisk kuverter og brevpapir, som skal have en eller flere Pantone-farver.

Farveeksempler
Bestiller du vores katalog, vedlægger vi brochuren "Info. om farver", hvor du finder en lang CMYK-række farveeksempler.

4. råd – Husk korrekt opløsning (dpi)

Ved at bruge korrekt dpi undgår du, at din tryksag bliver kornet og uskarp.

Som udgangspunkt skal trykfiler ligge i 300 dpi.

Færre dpi 
Færre dpi (fx 150 dpi) kan oftest også bruges. Det er nærmest umuligt at se forskel på 300 dpi og 150 dpi, når tryksagen betragtes på 20 cm afstand.

Hvis du indsætter et 150 dpi foto i et dokument, men kun bruger det i halv størrelse, vil fotoets dpi svare til næsten 300 dpi. Jo større outputtet er, jo lavere kan du lave opløsningen.

Til en A1-plakat vil 150 dpi typisk være rigeligt, og til et bagtæppe eller en outdoorplakat, fx 1 x 5 meter, vil 25 dpi typisk være rigeligt.

Prøv at udskrive layoutet på din egen printer, og betragt det på afstand. De ujævnheder du kan se tæt på, bliver typisk usynlige på afstand, fx 1 m. 25 dpi svarer til, at alle pixels måler 1 x 1 mm

.


Flere dpi 
Flere end 300 dpi er sjældent nødvendigt til tryksager. Undtagelser er dog visitkort og andre tryksager med tekst, der er designet i (bitmap) programmer som Photoshop. 
Her bør der gemmes i min. 600 dpi.

Vi anbefaler i øvrigt ikke, at tekst laves som bitmap


Sæt dit dokument korrekt op

Kom godt fra start - og undgå en lang række problemer - ved at:

1. Benyt vores eksportindstillinger
Vi anbefaler, at du downloader og installerer vores eksportindstillinger, hvis du designer din tryksag ved hjælp af Adobes CS-programmer (InDesign, Illustrator og Photoshop).

Fordelen ved eksportindstillinger
Når du bruger vores eksportindstillinger, er du sikret, at der er styr på:
• Problemer med transparens
• Problemer med beskæring
• Problemer med manglende fonte
• Problemer med unødvendig høj opløsning

Sådan virker de
1. Download zip-filen og pak den ud.
2. Dobbeltklik på filen ”LaserTryk.dk.joboptions”
(InDesign/Photoshop/Illustrator skal være lukket).
3. Eksport-indstillingen er nu installeret og
findes i dit InDesign, når du eksporterer.

Ovenstående virker kun, hvis du har Acrobat Destiller installeret. Alternativt skal du i InDesign vælge ”File”, og ”Document presets” - ”Define”.

Her findes de
Download eksportindstillinger her.

Eksporter fra InDesign
se stor version



2. Benyt vores skabeloner
Vi anbefaler, at du bruger en af vores skabeloner, når du designer din tryksag. Specielt hvis du designer mere avancerede tryksager, som beachflag og salgsmapper

Se mere under skabeloner.

Design uden brug af skabeloner
Skal du designe en simpel tryksag, som fx et postkort, kan du gøre dette uden brug af vores skabeloner.

Start et nyt dokument
Kan også hedde ”ny side”, ”nyt canvas” eller ”nyt artboard”.

Dokumentopsætning – InDesign
Sæt dokumentstørrelsen til tryksagens færdige mål fx visitkort (85 x 54 mm), A6 (105 x 148,5 mm) osv.

Indsæt 3 mm beskæringszone og 3 mm sikkerhedszone i menuen ”Nyt dokument/New document”

Dokumentopsætning – andre programmer
Sæt dokumentstørrelsen 3 mm større end tryksagens endelige størrelse på alle fire sider. Dette kaldes at ”tillægge beskæring”. Eksempel:

  Færdigt mål Dokumentstørrelse
Visitkort 85 x 54 mm 91 x 60 mm
A6-postkort 105 x 148 mm 111 x 154 mm
A5-flyer 148,5 x 210 mm 154,5 x 216 mm

Indsæt herefter en sikkerhedszone hele vejen rundt i dokumentet, 3 mm fra tryksagens endelige størrelse.

Opsætning af nyt dokument
se stor version